Safety
Sikring af medarbejdere.
Undersøgelser viser at utrygge medarbejdere er mindre produktive og mindre
positivt stemt overfor deres arbejdsplads.

Som oftest udgør medarbejderstaben det største aktiv for virksomheden. Det er derfor
afgørende for virksomhedens succes at medarbejderne er trygge og fungerer i omgivelser,
hvor risikoen for tilskadekomster er minimal.

Intersec har erfaring med, at mange virksomheder kan forbedre sig på netop dette punkt.

Med det er ikke kun interne medarbejdere der skal sikres. Også eksterne medarbejderes
sikkerhed skal varetages. Udstationerede eller omrejsende medarbejdere er typisk mere
overladt til sig selv og har derfor et anderledes sikringsbehov.

Intersec har udviklet et safety koncept, som varetager både interne og eksterne
medarbejderes sikkerhed. Førstehjælpskurser, sikringsmateriel, samt brugen heraf, indgår i
dette koncept, som gør sig gældende i forbindelse med medarbejdertryghed.

Den kriminelle handling imod virksomheden er en trussel i mere end én forstand. Udover
fysisk overlast er der også risiko for psykiske traumer, som kan forfølge en medarbejder i
lang tid. Er der tale om internt tyveri eller svindel kan en uskyldig medarbejder komme
under uberettiget mistanke, hvilket kan føre til tab af loyale og dygtige folk.

Intersec er af den overbevisning at sikring af medarbejderne først bliver rigtig effektiv når
både ledelse og medarbejdere er engagerede i processen. Det er ikke kun et spørgsmål om
at have en fyldt førstehjælpskasse, det er et spørgsmål om at alle deltager i
sikringsrutinerne for at passe bedst muligt på hinanden og virksomheden.

Løftes denne opgave, løftes virksomheden.